VELKOMMEN TIL ARLA CONSUMER HOUSE
Arla Consumer House danner rammen om Arlas danske forbrugerpanel og forbrugerfaciliteter. Vi har til huse i Arla Innovation Centre, Aarhus N, hvor vi kan invitere dig til individuelle aktiviteter eller workshops sammen med andre forbrugere.
Selvom Arla Consumer House har til huse i Aarhus, har vi fra tid til anden også tilsvarende aktiviteter i andre dele af landet som fx afhentning og evalueringer af produkter og emballager hjemme hos dig selv. Derudover vil vi invitere dig til at deltage i onlineundersøgelser. Hyppigheden og typen af aktiviteter varierer. Tidsmæssigt kan det være både hverdage og i weekender samt på forskellige tidspunkter af dagen, for at vi bedst muligt kan imødekomme dine muligheder for at deltage.
Din stemme som forbruger er værdifuld og skaber værdi for Arla Foods. Derfor vil vi gerne lytte til dig, da det hjælper os med at forstå dine og andre forbrugeres behov og ønsker, så vi kan udvikle produkter, emballager og kommunikation, som forbrugerne ønsker og værdsætter.
Som medlem af vores forbrugerpanel har du mulighed for at give din mening til kende, herunder komme med nye idéer, input & feedback. Vi ved, at alle ikke har samme behov, og derfor ønsker vi hos Arla at inddrage forskellige forbrugere. Eksempelvis inddrager vi forbrugere i alle aldre, hvad enten det er børn*, unge, voksne, eller ældre, i vores arbejde med udvikling af fremtidens produkter.
*Grundet Arlas standarder for beskyttelse af børns persondata og etiske rettigheder, har vi ikke børn registreret i vores forbrugerpanel. Har dit barn interesse i at deltage i vores aktiviteter for børn, har du som forælder mulighed for at blive medlem af panelet, hvorefter vi kontakter dig med henblik på at høre, om du har børn i den aktuelle aldersgruppe, som kunne have lyst til at være med.